Juniorer og storspejdere blandt polske mafia-bisser
Fredag aften blev de intetanende juniorer og storspejdere samlet "brutalt" sammen efter lejrbålet og bedt om at hjælpe de polske politi (bl.a. Afd for Bådebroer og Afd for Udensørsovernatning) med at få has på nogle væmmelige polske mafia-typer, som stod for smugling i området.
Det viste sig uheldigvis, at de polske politifolk selv var ret korrupte og mafia-agtige, så vore stakkels unger blev rodet ind i alskens småkriminalitet. Bl.a. skulle de, i kanoer, opsamle en "hemmelig forsending med hvidt pulver", som blev droppet til dem fra en af centerets motorbåde.
Senere skulle de på mafiaens vegne stjæle Professor, Doktor Doktor Ukrainskij's sidste opfindelse: narkotisk makrel i tomat (er I klare over hvor mange sorte penge, der er i det?)
Heldigvis trådte den danske ordensmagt til, og bornholmske toldere fik konfiskeret kontrabanden og bragt vore spejdere tilbage på rette vej.


0 Comments:
Post a Comment
<< Home